I vores aktivitet med børnene, havde vi også overvejelser om hvilket natur og friluftssyn vi ville videregive. Vi var hurtige enige om det Nordiske friluftsliv, da det havde aspekter som vi alle kunne forholde os til. I forhold til hvilke natursyn (Hans Fink) vi ville videregive, havde vi tænkt os det skulle være en blanding af "det vilde og det grønne" hvor vi kom lidt ud i skoven, blandt træer og buske, men stadig i bebyggede omgivelser, hvor der var lavet bålsted og bålhytte.
Vi ville gerne videregive den etiske dimension, da vi syntes det er vigtigt at børnene har en ide om det demokrati vi lever i, hvor vi alle er med til at bidrage til at holde et rent og sundt miljø. Derfor sørgede vi for at fortælle børnene om affald i naturen, og dens skade derpå. At have forståelse for disse ting hjælper også børnene med at kunne tage stilling til andre samfundsrelaterede problemstillinger senere i livet.
Samtidig havde vi også vores overvejelser omkring sundheden, i det at være udendørs. Vi var enige om at de skulle ud og røre sig, og få pulsen lidt op, da vi ved at leg og bevægelse i naturen er en optimal mulighed for alsidige bevægelsesmønstre, og at dette er med at til forbedre muskelstivhed (Pedersen og Brodersen), samtidig med det styrker smidighed og koordination (Grahn/Fjörtoft) Vi var klar over at aktiviteterne skulle have en vis portion udfordring, men samtidig indeholde en masse leg og udviklingsmuligheder, så børnene havde chance for at komme i flow.
Udover at give børnene lærings muligheder, var det også vigtigt for os at de fik lov til bare at være i naturen, at opleve og sanse den på deres helt egen måde. Her gav vi dem masser af frirum til selv at vælge deres aktiviteter og oplevelser. Vi trådte altså her bagved og lod dem føre an, og vise os deres natursyn. Her så vi tydeligt at det var den vilde leg, og de større udfordringer der var mest interessant, samt det mere konkurrence præget aspekt der kom frem. Der blev dystet på slag-line, om hvem der kunne stå længst tid og have bedst balance. I rebklatring gjaldt det om at komme hurtigt op og ned igen, og her blev det udvidet med at gå fra at skulle have hjælp hele vejen, til at kunne gøre det hele selv.
Børnenes natursyn var helt klart "en stor legeplads", hvor alle ting skulle prøves og udfordres, og det nærmest gjaldt om at komme hurtigst igennem det hele. Vi ville også gerne vise børnene det mere mindfull og rolige aspekt, af det at være i naturen, så da bålet var klar til snobrød, sørgede vi for at gå foran, og vise børnene det hyggelige og nærværende ved at sidde omkring bålet og lave sin egen mad. Her faldt børnene hurtigt til ro, og der begyndte at komme små historier om deres liv og oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar