Model for nærmeste udviklingszone

Vygotsky har udviklet en undersøgelses metode til at kunne beskrive brugerens udvikling. Den er kaldet NUZO, som er en forkortelse af: Den nærmeste udviklingszone. Det beskriver tre stadier i en brugers udvikling.

• Hvad brugeren kan gøre med egen hånd.

• Hvad brugeren kan med hjælp fra voksne og kompetente jævnaldrende.
• Hvad man ikke kan, selv med hjælp.

Denne undersøgelsesmetode skal hjælpe en med at fokusere på hvad barnet kan lære ved hjælp, istedet for at se hvad brugeren selv kan.

(Opvækst og psykisk udvikling, 2009 s. 248-250)

Læringsrum, intelligens og læring

Knud Illeris definerer læring sådan: ”…en hver form for proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.” (Illeris, 2009: s. 15)

I denne proces er der tre dimensioner for læring: Indholdsdimensionen, drivkraftsdimensionen og samspilsdimensionen. For at opnå den optimale læringssituationen skal disse tre dimensioner være i fokus.

Indholdsdimension går i korte træk ud på at vi bruger viden, forståelse og færdigheder til at skabe mening, mestring og en styrket funktionalitet. (Illeris, 2009: s. 43)

I drivkraftsdimensionen er der tale om motivation, følelser og selv viljen til at lære. Det er her man ser den mentale energi som der tillægges læringen. Hvis ens udfordringer opleves som for små, store eller påtvunget så kan der ikke opstå det optimale rum for en god læringsproces.  (Illeris, 2009: s. 106-107)

Karaktertrækkene ved samspilsdimensionen er nøgleord som perception, formidling, oplevelse, imitation, virksomhed og deltagelse. Læring består af en social karakter eller en samfundsmæssig karakter. Illeris siger med egne ord: ”…at jo mere aktivitet og engagement den lærende involvere i samspillet, jo større er læringsmulighederne.” (Illeris, 2009: s. 134)

For at forstå læringsprocesser er vi også nødt til at kigge på de læringsbarrierer som kan være skyld i en nedsat læringskvalitet. Fejllæring, læringsforsvar og læringsmodstand er de tre former for læringsbarrierer.

Fejllæring er som regel læringens indhold. Der kan være fejl eller mangler i indholdet, indholdet kan være blevet misforstået eller undervisningsformen ikke matcher forudsætningerne for de lærende. (Illeris, 2012: s. 94-95)

Læringsforsvar er typisk hvor drivkraften får indflydelse. Læringsforsvar er den største barriere mod læring. Et af forsvarende er at man erkender at udvikling og læring er en nødvendighed, men man har så personligt ikke overskud til det eller man kan ikke se meningen med det. (Illeris, 2012: s. 95-96)

Læringsmodstand er den sidste form for læringsbarrierer. Denne læringsbarriere er nødvendigvis ikke negativ da den kan være en fordel i forhold til udvikling og indsigt i ens egne ønsker og behov. For at kende det der ligger til grunde for modstanden kan den lærende bevidstgøre den og kvalificere den. På denne måde kan der åbnes op for ny og alternativ læring. (Illeris, 2012: s. 96-97)

Howard Gardner – amerikansk psykolog – udviklede en teori i 1983 omhandlende forskellige intelligenser. Han startede med at udvikle 7 og tilføjede efterfølgende 2 mere. Vi lærer forskelligt fordi vi i en vis grad er stærkere i nogle intelligenser frem for andre. I det pædagogiske arbejde skal der være plads til de forskellige intelligensområder. Områderne hedder følgende: Musikalsk intelligens, krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed), logisk-matematisk intelligens, sproglig intelligens, spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse), interpersonel intelligens (Forståelse af og kontakt med andre), intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv), naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen) og åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed) (Illeris, 2009: s. 189-190)

I børneperspektivet er der 7 læringsrum: Atmosfære, aktiviteter, rutiner, børnekultur, overgange, ventetid og pauser. Man kan derfor se at læring finder sted i mange forskellige sammenhænge i løbet af et barns dag. Opmærksomheden, motivationen og deltagelse i forskellige fællesskaber med andre er årsagen til at man kan opleve god læring og dermed trivsel. (Ankerstjerne og Broström, 2013: s. 168-177)

Illeris, Knud (2009). Læring. Frederiksberg C. Roskilde universitetsforlag (2. udgave, 3. oplag)

Illeris, Knud (2012). Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan? Frederiksberg C. Samfundslitteratur (2. udgave)

Ankerstjerne, Trine og Broström, Stig (2013). Håndbog til pædagoguddannelsen. 10 perspektiver på pædagogik. Hans Reitzelsforlag (1. udgave, 1. oplag)