Refleksionsspørgsmål om pædagogik og dannelse

• Brug skemaet og nøglebegreberne. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

Pædagogisk realisme: I den pædagogiske realisme lægges der vægt på at barnets opdragelse, uddannelse eller undervisning læres gennem egne erfaringer. barnet bliver 100% inspireret gennem erfaringerne til at lærer.

“Sådan er det”

Barnet får af vide hvad det skal og skaber ud fra sine erfaringer.

    Humanistiske pædagogik:

I den humanistiske pædagogik lægges der vægt på at barnets opdragelse, uddannelse og undervisning læres gennem erfaringer med opfølgninger på hvorfor det er som det er.

“Sådan er det fordi…”

Barnet får af vide hvad det skal og hvorfor det skal gøre sådan.

Kritisk pædagogik:

Man følger lige så meget barnets initiativ som den voksnes. Barnets undren er også gyldig. Barnet skal udvikle sine erfaringer gennem en kritisks sans til samfundet.

“Sådan er det fordi…. men er det nu også det?”

Barnet får af vide hvad det skal og hvorfor, men forholder sig kritisk og vil gøre op med at blive fortalt hvad det skal gøre. (dekonstruktion)

Konstruktivistisk pædagogik:

Alt hvad barnet foretager sig er er konstruktioner, dekonstruktioner eller rekonstruktioner. Det er erfaringer som hele tiden skal vurderes og revurderes og som på den måde hele tiden udvikler sig. Derved kan der argumenteres for at konstruktivistisk pædagogik har taget det bedste elementer fra de ovenstående pædagogikker for at sætte 100 % fokus på individet.

Barnet finder selv ud af hvad det skal gøre og reflekterer over sine egne valg.

• Hvilke styrker og svagheder har de forskellige teorier?

Pædagogisk realisme:

Fordele:

Alle havde samme forståelse af samfundet, verden og den danske kultur.

Ulemper:

Ingen frihed til individuel udfoldelse og udvikling i verden.  

Humanistisk pædagogik:

Fordele:

Der bliver givet en forståelse for tingene.

Ulemper:

Ingen plads til udfoldelse

Kritisk pædagogik:

Fordele:

Der opstår en undren, der bliver gjort op med den manglende plads til udfoldelse

Ulemper:

Man bliver for kritisk, der er ikke noget fast holdepunkt. Man kan blive for kritisk.

Konstruktivistisk pædagogik:

Fordele:

Der er plads til egen individuel tankevirksomhed, og skabe sin egen fortælling.

Ulemper:

For mange muligheder og valg.

• Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori?

Vi kan godt forestille os en institution uden bagvedliggende teori, som ville være baseret på erfaringer.

• I givet fald, hvordan vil de se ud?

Vi forestiller os en praksis som er baseret på erfaringer.

• Hvorfor er det relevant/ ikke relevant?

Det kunne være relevant fordi at meget i dag handler om dokumentering og teorier, og engang imellem er det også godt bare at følge sin intuition.

• Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet

Pædagogens etik, moral, værdier og normer.

Det er pædagogen som sætter rammerne i institutionen.

Institutionens egne og samfundets rammer kan underminere den enkeltes dannelse. Både fysiske og psykiske rammer.

• Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Som pædagog skal man kunne inddrage/følge børnenes initiativ for på den måde at få børnene til at føles sig medejer af institutionen.

Pædagogen skal understøtte deres medvirken og interesse. Barnet skal introduceres for alt det indhold som det er muligt for barnet at håndtere både fysisk og psykisk.

• Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?

Der vil stadig være en ulige magtfordeling i en relation mellem pædagog og barn. Dog er det ikke sikkert at pædagogen fremstår som en autoritet i barnets øjne. Pædagogen skal være der for barnet til at vejlede og hjælpe når det har brug for det. Man skal anerkende barnets individualitet, og hjælpe barnet til at udvikle sig fx vha stilladsering og nærmeste udviklingszone.

• Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.

Nogle af opgaverne kan være: At holde sig opdateret med nye teorier inden for pædagogikken og samfundets udvikling. Vi lærer teorier og metoder som kan hjælpe os til at løse de opgaver vi bliver stillet. Uddannelsen udruster os til at argumentere for det vi laver.

• Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.

Ja, da samfundet udvikler sig hele tiden og det er især teknologisk. Elektroniske platforme baner sig vej ind i institutionerne og børnene kender dem. Det er derfor vigtigt for pædagogen at kunne følge med i denne udvikling.

• Hvordan skal pædagogen løse dilemmaet mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?

Dilemmaet består i at barnet skal være selvstændigt og lave sin egen fortælling alt i mens samfundet laver diverse læreplaner og regler som skal følges og overholdes.

Pædagogen skal derfor skabe rammer og motivere barnet/brugeren for at opfylde de krav som samfundet stiller.


Skrevet af Lasse, Anne, Simon, Heidi og Anders.