Organisering af aktiviteterne.

For at vores aktiviteter skulle kunne organiseres var vi nødsaget til at finde et sted som havde nogle gode klatretræer og et bålsted. Vi kontaktede vi FDF Brønderslev for at låne deres grønne områder, og det gav de grønt lys til. De havde en bålhytte med god plads, et stort græsareal til vores lege og en masse gode træer hvor vi kunne sætte an til klatring og slagline. Vi havde ikke sat nogen plan for dagen, vi satte aktiviteterne op og så fulgte vi ellers efter børnenes initiativ.

Valg af SMTTE – Modellen

SMTTE – modellen er god til at skabe et overblik og en god plan for den didaktiske proces. Den kan ikke garantere at kvalitetsniveauet i forløbet bliver højt. Dette er op til os selv og vores arbejdsproces. Den er med til vi kan tage højde for nogle problemstillinger, før de opstår. SMTTE-modellen sætter fokus på processen frem for målet. Modellen er ikke lineær, men dynamisk – hvis der bliver ændret på et punkt vil de andre automatisk også ændre sig. Vi valgte modellen fordi det var processen og oplevelsen i naturen vi ville koncentrere os om.  Vores SMTTE model kan man se i bilag 1.

(Broström, Stig og Vejleskov, Hans (2009) s. 63-66)

Formål med aktiviteten

Formålet med aktiviteten var at give asylfamilier en ide om hvad dansk friluftsliv kan være. Vi valgte at tage udgangspunkt i den Nordiske friluftskultur, da vi alle i gruppen, fandt denne form for friluftsliv meget spændende. Vores aktiviteter på dagen gik ud på at skulle lave et bål, en masse lege, rebklatring, slag-line, samt hygge, snobrød og kage.

Grunden til vi valgte at tage udgangspunkt i det Nordiske friluftsliv, var at vi kunne se en masse gode egenskaber i denne form for udeliv, i forhold til vores målgruppe. Vi havde en ide om at asylbørnene ville sætte pris på at komme ud og hygge sig i det fri, på en måde som de måske ikke var vant til, samt få nogle nye indtryk og overvejelser om hvad det vil sige at være i naturen - etik i naturen.

Vores overvejelser gik på at børn i dag tilbringer al for meget tid indenfor, foran computeren og på diverse medier, men også at når de tilbringer tid ude, er det typisk stadig med medierne i hånden, eller også bliver målet med at være ude, meget sports og konkurrencepræget. (KILDE)

Vi ved at udelivet giver en større frihedsfølelse og det er vigtigt i vores travle hverdag med kun større og flere krav til vores unge. Denne frihedsfornemmelse kan være med til at sætte tingene i et andet perspektiv (Anthony Giddens)

Vi har en ide om at hvis man gerne vil inkluderes i det danske samfund og kultur, må man også belære sig omkring den. Her ville vi gerne vise børnene det mere rolige og afslappede syn på Nordisk friluftsliv, hvor man får lov at komme mere i kontakt med naturen og sig selv.

Ved at give børnene et godt og lærerigt syn på naturen, er der større chance for at de får en oprigtig forståelse for livet, naturen, dyrene og dets sammenhæng. Når de får lov at røre og sanse naturen omkring sig, samt se hvordan den fungere, fra den enkelte myretues hierarki til hvordan et lille frø kan blive til et stort træ, får de en sanselig og lærerig oplevelse ud af det, frem for hvis det bare var blevet fortalt ud fra en bog eller i tavleundervisning. Det at kunne sanse tingen, er altså nødvendigt hvis der skal være grundlag for læring. (Ophelia Achton- overvejelser om uderummet)