Sundhedsperspektiv-friluftsliv

WHO (World Health organisation) definerede i 1947 sundhed på følgende måde "sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære, og ikke kun fravær af sygdom".

Det moderne sundhedsvidenskab mener at det sunde menneske har magt over sit eget liv, og kan mestre tilværelsen.

Når man snakker sundhed og friluftsliv, er der mange paralleller der kan trækkes.

Vores dagligdag foregår som regel i en kakofonisk lydverden bestående af:

·         Trafik, musik, mange mennesker, reklamer og maskiner.

Når det bliver for højt, får vi svært ved at koncentrere os, tankerækkerne smutter fra os, og stress kan opstå.

I naturen oplever vi stilheden, som virker sanseskærpende. Den giver os ro og mulighed for fordybelse og dermed også en basis for at vende blikket indad og finde den indre ro, der danner grundlag for refleksion.

Flere og flere institutioner har et støjniveau der ligger over høreværnsgrænsen, og dette er absolut ikke sunde miljøer for børn at befinde sig i. Børn der udsættes for meget støj, har større chance for at få et forhøjet blodtryk, samt koncentrations af stresshormoner bliver øget.

Børn med stress får svære ved at håndtere sig selv, og hverdagen omkring dem. Ifølge Gideon Zlotnik bliver børn der er ramt af stress mere:

·         Hektiske - og dermed mere overfladiske.

·         Springende - og dermed mere ukoncentrerede.

·         Hurtige - og dermed grænseoverskridende.

·         Uovervejede - og dermed ekstreme.

·         Søgende - og dermed rastløse.

·         Utålmodige - og dermed umættelige.

·         Selvcentrerede - og dermed præget af søgen efter hurtig  gevinst.

Der er altså klart sammenhæng mellem stressramte børn og inde institutioners støjniveauer, som man ikke oplever i uderummet. I uderummet er der ikke 4 vægge og et tag til at holde lyden "inde". Uderummet indbyder altså til et langt større lege og læringsrum, uden al for store støjforstyrrelser.

Andre undersøgelser (hygiejnehypotesen) tyder også på, at det at være udendørs, blive beskidt og have med naturen at gøre, er med til at give barnet modstandskraft over for allergier og astma. Jo senere barnet kommer ud og får erfaring med verden omkring den, jo større er risikoen for at udvikle allergier som høfeber osv.

Holm og Tvedt siger at, ophold i grønne områder øger modstandsdygtigheden mod sygdomme, modvirker knogleskørhed, justerer det biologiske ur og forbedrer søvnkvaliteten, samt at oplevelsen kan virke afstressende, hvad angår puls, blodtryk og muskelspændinger.

Man ved at naturen og det at bevæge sig i den, er med til at sænke vores stressniveauer, for os til at reflektere og sætter tingene i et andet perspektiv. Tingene kommer til at give mening, og vigtigt for meningsfuldheden er det, at man via de udviklings- og læringsmuligheder, der er i naturen, kan være med til at støtte barnet i en god udvikling og dermed bidrage til barnets selvværdsfølelse, som er fundamental for at se en mening med sig selv og livet på en sund måde.